Kolding: "Velkommen til min have", står der med svungne bogstaver på et lille skilt i en krukke med jord, der er placeret lige foran et kæmpe espalier, som buske og planter snor sig op af.

Vi er på besøg i Søs Skøtt's kolonihave i Djævlekløften tæt ved Geografisk Have og Amfiscenen. Den ligger på en hjørnegrund og er med sine 525 kvadratmeter markant større end foreningens gennemsnitshave på 350 kvadratmeter.

I den ene ende af grunden er Søs og hendes mand ved at etablere et udendørs bad, både med brus og kar. Gamle vinduer fra deres seneste hus er blevet genbrugt til et drivhus, der snarere er et lille orangeri, og foran selve kolonihavehuset er bygget en kæmpe overdækket terrasse med plads til en stor hjørnesofa. Det er her, kolonihavelivet leves. Og det er ret så anderledes end hjemme i rækkehuset. For i Djævlekløften og de to nabo-haveforeninger Svanesøen og Finmarken er der hverken vand, strøm eller kloak. Det gælder faktisk for alle 10 kolonihaveforeninger i Kolding Kommune, som da også kun tillader lejlighedsvis overnatning i haverne.

Og uden vand og strøm bliver selv små hverdagsting pludselig en stor opgave. Som for eksempel at servere en kop kaffe. Hos Søs kører både køleskab og kogeplader på gas, mens hun opbevarer vand i store dunke udendørs.

- Jeg skal lige have skiftet gasflasken, siger hun og smutter om bag huset.

Når vanddunken skal fyldes, er det ud på vejen og finde en af vandposterne, som heldigvis står tæt, så cirka seks haver deles om en vandhane.

Mere besværligt bliver det, når Søs skal tømme sit campingtoilet, for så skal indholdet transporteres væk i bilen. Men også her lysner det.

- Her i løbet af sommeren får vi bygget et fællestoilet, og der bliver også en kumme til at tømme campingtoilettet i. Det bliver godt at få det tæt på, siger Søs, som er formand for Djævlekløftens 74 haver.

Uskrevne regler

Hun og manden har haft kolonihavehuset siden 2000, men det er først de seneste fem år, parret for alvor har fundet tiden til at gøre noget ud af haven.

- Mine forældre havde en kolonihave, og da vores børn var små, og vi boede i rækkehus i midtbyen, så var det for at komme ud og have naturen tæt på, at vi købte det her. Vi elsker at komme herud og koble af. Det er helt fantastisk med den fred og ro, der er her.

En uskreven regel i mange kolonihaveforeninger er, at hvis døren ind til haven står åben, så er man velkommen til at kigge forbi. Omvendt vil folk, der holder døren lukket, gerne være for sig selv. Hos Søs står døren altid åben, og derfor kigger Jens, som også sidder i bestyrelsen, lige forbi med hendes græsslåmaskine, som han har fikset.

- Nu taber den ikke olie mere, lyder meldingen fra Jens, mens han parkerer maskinen op ad huset.

- 1.000 tak, hvor er det lækkert, smiler Søs og vinker.

Hun og hendes mand er netop flyttet i nyt hus, og i den forbindelse overvejede de, om de skulle finde et hus med have til og så sælge kolonihaven.

- Men det fællesskab vi har herude, det ville vi ikke gå af med. Vi har nogle fantastiske venskaber på tværs af alder. Vi hjælper hinanden.

Den yngste haveejer er 21 år, mens Grethe Møller er alderspræsident i Djævlekløften med sine 83 år.

- Det er de helt unge, som begynder at købe kolonihave nu. Vi har fem her i foreningen under 30 år, og de er alle kommet i løbet af de seneste tre år.

Nej til borgerforslag

Der er netop stillet et borgerforslag om, at pensionister skal have ret til at bo i deres kolonihavehus året rundt, ligesom de kan med sommerhuse.

Men den ide nyder ikke opbakning fra Søs Skøtt.

- Jeg synes ikke, det vil være en god ide, hvis folk får lov at bo i deres kolonihave permanent, for så stiger priserne, og så er det kun dem med god indtægt, der har råd til at købe. Så forsvinder hele den oprindelige tanke med kolonihaver som nyttehaver. Den skal vi holde fast i.

Kolonihaverne i Djævlekløften ligger på kommunens grund, som foreningen har lejet frem til 2045.