ugeavisen.png
ugeavisen.png
  • Søg
  • Menu
E-aviser og tillæg
E-aviser og tillæg

Etik og rettelser
Etik og rettelser

Du er her: Forside  -  Kolding  -  Topopgør på badmintonbanen

Søg
Du er her: Forside  -  Kolding  -  Her nydes det simple liv og sociale fællesskab
Søg
Søs Skøtt byder velkommen i sin kolonihave i Djævlekløften, som hun er formand for. Foto: Louise Lauritsen
Søs Skøtt byder velkommen i sin kolonihave i Djævlekløften, som hun er formand for. Foto: Louise Lauritsen
Af Louise Lauritsen
For Ugeavisen.dk

Her nydes det simple liv og sociale fællesskab
DEL Af Louise Lauritsen , lola@ugeavisen.dk
18. juli 2019 kl. 13:55

I Kolding Kommune er der hverken vand, strøm eller kloak i kolonihaveforeningerne, og man må kun overnatte lejlighedsvis. Og sådan skal det blive ved med at være, hvis det står til formanden for foreningen Djævlekløften.

Kolding: "Velkommen til min have", står der med svungne bogstaver på et lille skilt i en krukke med jord, der er placeret lige foran et kæmpe espalier, som buske og planter snor sig op af.

Vi er på besøg i Søs Skøtt's kolonihave i Djævlekløften tæt ved Geografisk Have og Amfiscenen. Den ligger på en hjørnegrund og er med sine 525 kvadratmeter markant større end foreningens gennemsnitshave på 350 kvadratmeter.

I den ene ende af grunden er Søs og hendes mand ved at etablere et udendørs bad, både med brus og kar. Gamle vinduer fra deres seneste hus er blevet genbrugt til et drivhus, der snarere er et lille orangeri, og foran selve kolonihavehuset er bygget en kæmpe overdækket terrasse med plads til en stor hjørnesofa. Det er her, kolonihavelivet leves. Og det er ret så anderledes end hjemme i rækkehuset. For i Djævlekløften og de to nabo-haveforeninger Svanesøen og Finmarken er der hverken vand, strøm eller kloak. Det gælder faktisk for alle 10 kolonihaveforeninger i Kolding Kommune, som da også kun tillader lejlighedsvis overnatning i haverne.

Og uden vand og strøm bliver selv små hverdagsting pludselig en stor opgave. Som for eksempel at servere en kop kaffe. Hos Søs kører både køleskab og kogeplader på gas, mens hun opbevarer vand i store dunke udendørs.

- Jeg skal lige have skiftet gasflasken, siger hun og smutter om bag huset.

Når vanddunken skal fyldes, er det ud på vejen og finde en af vandposterne, som heldigvis står tæt, så cirka seks haver deles om en vandhane.

Mere besværligt bliver det, når Søs skal tømme sit campingtoilet, for så skal indholdet transporteres væk i bilen. Men også her lysner det.

- Her i løbet af sommeren får vi bygget et fællestoilet, og der bliver også en kumme til at tømme campingtoilettet i. Det bliver godt at få det tæt på, siger Søs, som er formand for Djævlekløftens 74 haver.

  • Jeg synes ikke, det vil være en god ide, hvis folk får lov at bo i deres kolonihave permanent, for så stiger priserne, og så er det kun dem med god indtægt, der har råd til at købe.

Uskrevne regler

Hun og manden har haft kolonihavehuset siden 2000, men det er først de seneste fem år, parret for alvor har fundet tiden til at gøre noget ud af haven.

- Mine forældre havde en kolonihave, og da vores børn var små, og vi boede i rækkehus i midtbyen, så var det for at komme ud og have naturen tæt på, at vi købte det her. Vi elsker at komme herud og koble af. Det er helt fantastisk med den fred og ro, der er her.

En uskreven regel i mange kolonihaveforeninger er, at hvis døren ind til haven står åben, så er man velkommen til at kigge forbi. Omvendt vil folk, der holder døren lukket, gerne være for sig selv. Hos Søs står døren altid åben, og derfor kigger Jens, som også sidder i bestyrelsen, lige forbi med hendes græsslåmaskine, som han har fikset.

- Nu taber den ikke olie mere, lyder meldingen fra Jens, mens han parkerer maskinen op ad huset.

- 1.000 tak, hvor er det lækkert, smiler Søs og vinker.

Hun og hendes mand er netop flyttet i nyt hus, og i den forbindelse overvejede de, om de skulle finde et hus med have til og så sælge kolonihaven.

- Men det fællesskab vi har herude, det ville vi ikke gå af med. Vi har nogle fantastiske venskaber på tværs af alder. Vi hjælper hinanden.

Den yngste haveejer er 21 år, mens Grethe Møller er alderspræsident i Djævlekløften med sine 83 år.

- Det er de helt unge, som begynder at købe kolonihave nu. Vi har fem her i foreningen under 30 år, og de er alle kommet i løbet af de seneste tre år.

Nej til borgerforslag

Der er netop stillet et borgerforslag om, at pensionister skal have ret til at bo i deres kolonihavehus året rundt, ligesom de kan med sommerhuse.

Men den ide nyder ikke opbakning fra Søs Skøtt.

- Jeg synes ikke, det vil være en god ide, hvis folk får lov at bo i deres kolonihave permanent, for så stiger priserne, og så er det kun dem med god indtægt, der har råd til at købe. Så forsvinder hele den oprindelige tanke med kolonihaver som nyttehaver. Den skal vi holde fast i.

Kolonihaverne i Djævlekløften ligger på kommunens grund, som foreningen har lejet frem til 2045.

Relaterede artikler
Grethe har haft sin kolonihaven siden 1963: - Det er mit fristed
Kolonihaver går sammen om charmeoffensiv

Ugens mest læste

Deltag her
Se alle billederne: Tusinder var klar til perfekt åbning på lysfestivalen
Deltag her
Netto er klar til at åbne butik i Koldings kommende bydel
Deltag her
Arrangør bag lysfesten: Fantastisk men med en enkelt streg i regningen
Deltag her
Her er de fem mest anbefalede genbrugsforretninger i Kolding
Deltag her
Søndergade blev for tom: Tøjbutik rykker til Østergade
Deltag her
Se lysfesten fra vandet: Her er årets højdepunkter til Kolding Light Festival
Deltag her
Ditte Marie og Julia vil ændre vores toiletvaner
Deltag her
Elisa giver julegaver fra genbrug: - Du skal opveje penge med omtanke
Deltag her
Morten og hans musikalske sejlervenner vil gøre verden til et bedre sted

Seneste nyt

Frisører gennem 30 år bag kæde med 28 saloner
19-årige Alexander er verdens syvende bedste i springgymnastik
Start året med et digitalt træningsforløb
Fredning af Marielundskoven
Omlægning af Kolding Havn
Opråb til de folkevalgte - vær med til at opretholde troværdigheden af vores demokrati
Agri-Norcold i Kolding mangler arbejdskraft
Kolding Kommune indgår aftale med parasporten
Tina oplevede at blive helbredt gennem kristen bøn: Nu vil hun bede for andre i sin nye udestue-butik
Forliget røg i havnen

Seneste nyt

Et "fleksibelt byråd"
VVS-lærlingen Martin fra Bjert er klar til DM i Skills
Man kan kun undre sig
Flertal bag havneaftalen smuldrer
Netto er klar til at åbne butik i Koldings kommende bydel
Nytårsaftensfest i kirkehuset
Danmarks største skioutlet kommer igen til Kolding
Åbent hus i keramikerens værksted
Karate: Største samlede graduering i Kolding-klubs historie
Venstre i Kolding Byråd mister medlem: Due Paarup skifter til de radikale
Kolding Havn.
Aftale om at nedlægge erhvervshavnen er smuldret væk
Deltag her
Læs mere her
Morten og hans musikalske sejlervenner vil gøre verden til et bedre sted
Deltag her
Læs mere her
Esbjerg Ribe Varde Tønder
Spejderne sælger lokalhistorisk kalender
Deltag her
Læs mere her

Jysk Fynske Medier

Alle ugeaviser under ugeavisen.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Læs mere om koncernen her:

  • ❯ Læs mere om koncernen
Ugeavisen.dk forside