Kolding: Ingen december uden julekoncert på Nicolai Scene, og i år er det Kolding Kammerkor, der synger julen ind søndag 16. december kl. 16.
Der er garanti for ægte julestemning, når Kolding Kammerkor inviterer folk indenfor i varmen og lysenes skær til julekoncert på Nicolai Scene. Med korets nye dirigent, Henrik Svane er der lagt op til både traditionel julemusik med danske salmer, sange og engelske Christmas Carols, men også nyere julemusik vil indgå i programmet.
Desuden får alle mulighed for at synge med, når der inviteres til fælles julesang. I pausen serveres kaffe og julebag.
Entreen er inklusiv kaffe/te og kage. Billetter købes i døren. /EXP