Annonce
Hekseafbrændinger //- Så snart jeg kommer ud i slotsgården, hvor min rolle holder til, kommer jeg i karakter. Vi begynder at spille med det samme, selvom der stadig går en halv til en time, før publikum kommer. Når de kommer, så er vi allerede i gang. Jeg skal jo brændes på bålet, så derfor har jeg en makker, Silke, som spiller heksen, efter hun er brændt, så vi skal koordinere lidt. Men ellers er det jo totalteater med masser af improvisation. Jeg er så glad for min rolle. Det var den, jeg havde håbet at få. Hun er spændende og anderledes, og jeg har aldrig før spillet en mystisk, skræmmende og samtidig menneskelig karakter. Jeg har ikke rigtig nogen faste replikker, i stedet gør instruktøren meget ud af, at det skal være naturligt og komme inde fra os selv, så jeg trækker på vrede og frustration, når jeg skal tigge og bede for mit liv. Som forberedelse har jeg set foruroligende mange videoer af hekseafbrændinger. Foto: Louise Lauritsen
Ugeavisen Kolding

Laura spiller heks: Jeg har set foruroligende mange videoer af hekseafbrændinger

Når Dystopia og Haunted Castle indtager Koldinghus med Den Sorte Død fra 1. til 16. februar, er det 19-årige Laura Krogsgaard Schrøder fra Kolding, som spiller rollen Dømt Heks. Hver aften skal hun brændes på bålet syv-otte gange.

Annonce
  • Louise Lauritsen
    Hekseafbrændinger //- Så snart jeg kommer ud i slotsgården, hvor min rolle holder til, kommer jeg i karakter. Vi begynder at spille med det samme, selvom der stadig går en halv til en time, før publikum kommer. Når de kommer, så er vi allerede i gang. Jeg skal jo brændes på bålet, så derfor har jeg en makker, Silke, som spiller heksen, efter hun er brændt, så vi skal koordinere lidt. Men ellers er det jo totalteater med masser af improvisation. Jeg er så glad for min rolle. Det var den, jeg havde håbet at få. Hun er spændende og anderledes, og jeg har aldrig før spillet en mystisk, skræmmende og samtidig menneskelig karakter. Jeg har ikke rigtig nogen faste replikker, i stedet gør instruktøren meget ud af, at det skal være naturligt og komme inde fra os selv, så jeg trækker på vrede og frustration, når jeg skal tigge og bede for mit liv. Som forberedelse har jeg set foruroligende mange videoer af hekseafbrændinger. Foto: Louise Lauritsen
  • Tomas Vahlkvist
    En dramanørd //- Jeg hedder Laura Krogsgaard Schrøder og er 19 år. Jeg bor i Kolding, men går på gymnasiet i Fredericia, fordi jeg er kæmpe dramanørd og ville have drama på B-niveau med nogle gode undervisere. Jeg har gået til drama, siden jeg var 13 år, og nu er jeg fast skuespiller hos Dronning Dorothea Teatret og Dystopia, der laver Haunted Castle på Koldinghus. I år hedder historien Den Sorte Død og handler om pest. Det er den fjerde Dystopia-produktion, jeg medvirker i. Foto: Tomas Vahlkvist
  • Tomas Vahlkvist
    Dømt Heks //- Jeg spiller rollen Dømt Heks, og det er faktisk en af de mindre krævende roller sådan rent makeup-mæssigt. Jeg sætter selv kontaktlinser i, og så går jeg i kø til makeup. Det tager cirka 10 minutter at sminke mig. Jeg kan godt lide at få lagt makeup, så jeg sidder bare og nyder det. Jeg kan godt lide, at jeg ser gammel og slidt ud, men uden at det bliver alt for overdrevet. Vi har vildt dygtige makeup-artister. Bagefter skal mit hår sættes, det tager også cirka 10 minutter. Jeg skal have en kyse på, som skal sættes godt fast med hårnåle, så den ikke blæser af, og så bliver mit hår touperet, så det bliver stort og vildt og grimt. Foto: Tomas Vahlkvist
  • Louise Lauritsen
    Forvandlingen er fuldendt //- Til sidst tager jeg kostumet på, der skal jeg bare have lidt hjælp til at binde mit skørt. Jeg har skiundertøj på inderst, for ellers bliver det for koldt, da jeg er ude i slotsgården hele tiden. Allerede når jeg sætter kontaktlinserne i, begynder jeg at komme i karakter; jeg kigger på folk på en anderledes måde. Det er en proces, som slutter med kostumet. Når jeg får det på, så bærer jeg mig selv på en anden måde. Som noget af det allersidste, lige inden vi går ud på vores pladser, får vi tandlak på. Så er jeg klar. Foto: Louise Lauritsen
  • Louise Lauritsen
    Et kreativt fællesskab //- Der er altid fællesbriefing, inden vi går i gang. Jeg får sådan lidt sommerfugle i maven og står og smiler og er glad og lytter til, hvad der bliver sagt. Jeg bliver i højt humør, man får noget energi af, at nu står vi alle sammen samlet. Alle er klar og i kostume og makeup. Man kan slet ikke beskrive det. Jeg kendte nogle fra Dystopia, inden jeg selv kom ind som skuespiller, og man får hurtigt mange nye venner og gode bekendtskaber. Der er mange forskellige typer i Dystopia, men grundlæggende er vi bare en stor flok wierdos, og det er ment på den bedste måde. Det er kreative, dedikerede og imødekommende folk, som også er lidt nørdede og brænder for at lave et fedt kreativt produkt. Foto: Louise Lauritsen
  • Tomas Vahlkvist
    Vi holder den kørende //- Heksen er ond og skal skræmme publikum. Jeg har fundet ud af, at det virker fedt og skræmmende, hvis hun går og beder på et fremmedsprog, så man ikke forstår de enkelte ord. Jeg siger også noget i retningen af; ?Jeg er en gudfrygtig kvinde, det ved de da?. Heksen forsøger også at beskytte de pestramte og bede en bøn for dem. Og ellers er det bare nemt at finde nogle fede ting at lave ude i gården, for der er vi omkring 22 skuespillere. Og det er fedt, når vi bare holder den kørende, for så kommer man ind i universet, og så er det bare nemt at improvisere. Vi må selvfølgelig gerne holde pause, men det er smart at holde sig i gang og blive ude, for hvis man går ind og ud hele tiden, kommer man bare til at fryse. Foto: Tomas Vahlkvist
  • Tomas Vahlkvist
    Den fedeste version //- Ved generalprøven i lørdags var der nogle gange, hvor jeg slet ikke opdagede publikum, fordi vi var så meget inde i det. Jeg skal spille heks alle syv aftner, og det er simpelthen så fedt, for så får jeg lov til at komme i bund med hende og finde ud af, hvad jeg får en reaktion ud af. Så til slut kan jeg lave den fedeste version af hende. Jeg har allerede fået at vide af mine medspillere, at der er nogle ting, som virker. Jeg synes, det er fedt at skulle skræmme andre. Ikke fordi jeg nyder at gøre andre bange eller give dem en chok. Men jeg ved, at de er kommet frivilligt for at blive skræmt, så jeg giver dem en god oplevelse. Foto: Tomas Vahlkvist
  • Tomas Vahlkvist
    Træt og tilfreds //- Man er træt bagefter. Træt og udmattet og tilfreds. Det er ligesom, hvis du lige har trænet helt vildt intenst i flere timer, det er en rar udmattelse. Da jeg kom ind lørdag aften, var jeg drivvåd og kold, for det havde regnet hele aftenen. Jeg kunne vride mit hår. Så jeg skulle lige i noget andet tøj. Bagefter kommer der mange hen og klapper en på skulderen og siger fedt. Så får man en sodavand eller øl, og så er der debriefing. Og så kan jeg love dig for, at efter sådan en omgang, der sover man bare så godt om natten. Det eneste minus ved at skulle spille alle syv aftner er, at jeg ikke selv kommer ind og oplever det som gæst og ser, hvor skræmmende det er. For jeg er kæmpe gyserfan. Jeg elsker det. Foto: Tomas Vahlkvist
Ugeavisen Kolding

Danmarks bedste klejsmed er 21 år og kommer fra Sjølund

Annonce
Ugeavisen Kolding

Uddannelsessted med 1000 studerende og 140 ansatte får ny rektor

Annonce
Ugeavisen Kolding

Supermarked købte topmoderne pant-automat: - Det har givet os mange nye kunder - især fra nabobyerne

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Kolding-restaurant er med i ny landsdækkende gastronomisk festival

Ugeavisen Kolding

Se alle de flotte kjoler, en prinsesse har båret: Ny udstilling klar på Koldinghus

Ugeavisen Kolding

Tre blokke skal rives ned, og nyt plejehjem skal bygges: Nu har beboerne stemt om planen

Ugeavisen Kolding

Spisested i midtbyen er lukket: Genåbner allerede i eftermiddag på nyt streetfood-område

Ugeavisen Kolding

Awardshow rykker fra København til Kolding: Lokal forening skal være medvært

Ugeavisen Kolding

Se billederne: Hundredvis af hunde indtog motocrossbane

Ugeavisen Kolding

Grøn giver popband debut og byder hitmager velkommen tilbage

Ugeavisen Kolding

Klumme: En ode til særlige buschauffører

Ugeavisen Kolding

Nu har du chancen for at følge din drøm om at blive sanger: X Factor besøger Kolding og holder pop up-castings

Annonce