HISTORIE. Krigen satte straks sine spor i Kolding og koldingensernes liv, og det fortsatte længe efter, lysene blev tændt om aftenen den 4. maj 1945.
Annonce
-
En af de første aktioner mod besættelsesmagten var denne maling af skældsord på Frikorps Danmarks hvervekontor i Låsbygade i 1942. Hærværket blev meldt til politiet, men det lykkedes så vidt vides aldrig at finde de skyldige. Foto: Kolding Stadsarkiv -
Tyskerne holdt sig ikke tilbage for noget. Noget af det, der provokerede mange danskere var, da der i 1944 blev holdt skydeøvelser på Skamlingsbanken, som jo netop er kendt som danskernes samlingssted i kampen mod tyskheden. Men denne gang fik mindestøtten dog lov at blive stående. Foto: Kolding Stadsarkiv -
Tyskernes svar på sabotage var terroraktioner, der i folkemunde hurtigt blev døbt schalburgtage. Den 16. september 1944 gik det ud over Kolding Folkeblad, som fik hele trykkeriet og store dele af hovedhuset sprængt. Tre personer døde. Der gik dog kun en dag, så var Folkebladet på gaden igen, denne gang trykt hos konkurrenten Jydske Tidende på den anden side af Jernbanegade, der beredvilligt og kollegialt tilbød, at Folkebladet kunne benytte Jydske Tidendes trykkeri. Det lod sig gøre uden de store problemer, for Jydske Tidende var en morgenavis, der blev trykt om natten, mens Folkebladet var en eftermiddagsavis, som blev trykt kort efter middag. Foto: Kolding Stadsarkiv -
Modstandsbevægelsen og sabotage af tyske anlæg og tyskvenlige danskeres anlæg blev fra 1943 optrappet. I Kolding blev modstandsbevægelsen dog aldrig rigtig stor. Det var simpelt hen for farligt, for byen vrimlede med tyske soldater. Kolding var regionalt hovedkontor for de tyske tropper i det sydlige Danmark. Alligevel lykkedes det i 1943 for en modstandsgruppe at sabotere eksportstaldene på Nordhavnen. Billedet er taget, mens det endnu brænder i bygningerne. Foto: Kolding Stadsarkiv -
Borgmester Knud Hansen fik sidst i 1930'erne en god ide. Han ville gøre noget ved arbejdsløsheden og samtidig gøre noget ved byens trafikale problemer. Løsningen blev, at jernbanen gennem byen blev løftet, og der blev revet ældre huse ned, og bygget den nye Bredgade. Da det hele stod færdig i 1943, var arbejdsløsheden næsten væk, det samme biltrafikken. Begge dele kom dog igen, først bilerne og senere også arbejdsløsheden. Tilbage stod dog en fin ny bred gade, som her ses på et billede fra 1964, taget fra Sct. Nicolai kirkes tårn. Stedet huskes af mange ældre koldingensere, men er næsten ukendeligt i dag. Foto: Kolding Stadsarkiv -
Næsten en kvart million tyske flygtninge strømmede til landet i løbet af februar, marts og april 1945. de blev interneret i lejre og bag pigtråd, og det var strengt forbudt for danskere at have noget med flygtningene at gøre, som det tydeligt fremgår af et af skiltene ved lejren, hvor højhusene i dag står. Foto: Kolding Stadsarkiv -
En ny fabrik opstod i det sydlige Kolding i året 1940: Kolding Hørfabrik. Her blev hør, dyrket på danske marker, forarbejdet til garner og senere også tekstiler. Og så blev der produceret et produkt, der er nærmest ukendt i vore dage: blår. Her ses produktionen af rengjort blår i 1950. Foto: Kolding Stadsarkiv -
Bredgade som vi husker den, stod færdig i 1943. Der gik dog nogle år, før biltrafikken for alvor fik glæde af den nye hovedfærdselsåre, der helt op til motorvejens åbning rundt om Kolding i 1975, var hovedfærdselsåren nord-syd i Jylland, kendt som hovedvej A 10 og Europavej E3. Billedet her er fra 1973. Foto: Kolding Stadsarkiv -
Det tog fire år, før alle tyske flygtninge var sendt »hjem«. Med hjem menes Vesttyskland, og det var på ingen måde hjem for langt de fleste af flygtningene, der kom fra Østpreussen og andre steder i Østeuropa og Baltikum. Strengt taget, så var det eneste, mange af flygtningene havde til fælles med deres nye naboer i det sydlige Tyskland, sproget. Samtlige tyske flygtninge skulle gennem lejrene i Kolding, inden de blev sendt sydpå. Her blev de registreret og forberedt på deres kommende skæbne. På billedet ses et flygtningetog gøre klar til turen til Tyskland. Foto: Kolding Stadsarkiv -
Året før krigen var slut, begyndte tyskerne at bygge to store kommunikationsbunkere på Rømøvej. De mange tyskere, der skulle arbejde i bunkerne skulle have et sted at bo, og til det formål opførtes Lykkegårdslejren. Den lå og ligger stadig på toppen af Lykkegårdsvej. Efter krigen tjente den som ferielejr for engelske soldater fra Tyskland, og siden over gik den til Civilforsvaret. Nu ejes den af AAB, og her holder Kolding Miniby og Kolding Modeljernbaneklub til. Foto: Kolding Stadsarkiv -
I 1940 opførtes de første dele af byens nye store virksomhed, Kolding Hørfabrik. At kalde den for en af byens virksomheder er dog lidt af en tilsnigelse, for den lå på Mosevej, der dengang lå et godt stykke uden for Kolding. Men det gjorde ikke noget, for fabrikken skulle forarbejde hør, der blev dyrket på marker tilhørende 200 landmænd omkring Kolding. Hørfabrikken blev hurtigt en af Koldings store virksomheder. Efter få år var der 250 ansatte, og i 1955 500. Men så gik det også tilbage, og i 1970 lukkede Hørfabrikken. Foto: Kolding Stadsarkiv
