Annonce
Gymnasiet - der var endnu kun et - flyttede i 1975 ud på Nørremarken til et nyt byggeri, der efter få år viste sig at være dårligt håndværk. Bygningerne var utætte, og der var problemer med skimmelsvamp. Ved siden af gymnasiet opførte kommunen Nørremarksbiblioteket (i baggrunden til højre), som var et dejligt roligt sted at låne bøger, fordi så få fandt vej til stedet. Biblioteket blev da også lukket igen på grund af ringe benyttelse nogle årtier senere, og er i dag restaurantskole. Foto: Kolding Stadsarkiv
Ugeavisen Kolding

SE BILLEDERNE: Historier om en by -1970’erne - Udflytning fra midtbyen i Kolding

HISTORIE. 1970’erne blev et årti, hvor både den ene og den anden skole og virksomhed flyttede ud fra bymidten. Og så blev det årtiet, hvor midtbyen for alvor fik bugt med sit trafikkaos, da motorvejen åbnede rundt om byen.

Annonce
  • 1970-1
    Gymnasiet - der var endnu kun et - flyttede i 1975 ud på Nørremarken til et nyt byggeri, der efter få år viste sig at være dårligt håndværk. Bygningerne var utætte, og der var problemer med skimmelsvamp. Ved siden af gymnasiet opførte kommunen Nørremarksbiblioteket (i baggrunden til højre), som var et dejligt roligt sted at låne bøger, fordi så få fandt vej til stedet. Biblioteket blev da også lukket igen på grund af ringe benyttelse nogle årtier senere, og er i dag restaurantskole. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1970-2
    Skovparken var og er det største samlede sociale boligbyggeri i Kolding. Lejlighederne, der blev opført i 1970'ernes første år, var store og moderne og blev hurtigt populære. Siden hen har området udviklet sig til at blive optaget på regeringens officielle ghettoliste. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1970-3
    I det centrale Kolding forsvandt to hele gader fra landkortet. Nicolaistræde og Vestergade blev totalt ryddet for huse, og i stedet kom en stor central parkeringsplads som en midlertidig løsning. Oprindelig var det planen et bygge en ny stor kommunal administrationsbygning på pladsen, men provisoriske løsninger har det med at vare længe i Danmark, og der gik næsten 20 år, før parkeringspladsen forsvandt, og der i stedet blev opført to store bygningskomplekser - og Vestergade genopstod som Ny Vestergade. Nicolaistræde er derimod indføjet i et af de mest omfangsrige litterære værker i Danmark, nemlig Glemmebogen. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1970-4
    Askov Højskole var for patriarkalsk, og derfor valgte en række venstreorienterede personer i 1972 at oprette Kolding Højskole, som skulle være en samfundskritisk højskole, der skulle »gøre op med den patriarkalske forstander, den autoritære lærer, det fagopdelte skema, den abstrakte teoretisering og det manglende forhold til teoretisk og praktisk arbejde i dagligdagen«. Helt i den røde ånd var det skolens elever og lærere, der selv byggede de huse, der skulle bruges. Derfor var skolen også år om at vokse, for der skulle være kræfter til at bygge, og der blev bygget nye huse, når der var brug for dem. I længden kunne skolen dog ikke gå, og højskolen gik konkurs i 1998 som så mange andre højskoler på den tid. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1970-5
    Et andet og mere prestigepræget byggeri var Nytorv, der rummede byens andet store varehus efter Føtex, nemlig Kvickly. Beliggenheden var dog lige uden for de centrale indkøbsgader, men der var parkeringspladser lige foran døren, som det ses på billedet. Det hjalp dog ikke. Koldingenserne ville hellere handle i Føtex, og en flytning til Sydcentret gjorde ikke situationen bedre, så det endte med, at FDB lukkede Kvickly i Kolding. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1970-6
    De trafikale problemer, der havde eksisteret lige siden få år efter, de første automobiler kom til byen, fandt for alvor en løsning, da motorvejen i 1973 og 1975 blev forlænget rundt om Kolding. På billedet ses tilslutningsanlægget ved Bramdrupdam, som i mange år var meget benyttet, fordi trafik, der skulle til og fra nord ad hovedvej A 10, skulle køre til eller fra her motorvejen. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1970-7
    I midten af 1970'erne flyttede FDB's fabrikker ud af midtbyen. Noget af produktionen blev flyttet til andre byer, men afdelingen for chokolade og andre slikformer, der nu havde fået navnet Nordchoklad, flyttede til en helt ny fabrik for enden af Platinvej. Der gik dog ikke mange år, så besluttede FDB helt at lukke de kooperative fabrikker, og i dag har Velux Vinduer hjemme i det futuristiske byggeri. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1970-8
    Nye boliger skød op mange steder i Kolding i 1970'erne, selv om årtiet er kendt som en krisetid. Et af de mere eksklusive var Terrasseparken i Strandhuse. Her fik beboerne en god bolig parret med en god udsigt over fjorden ind mod byen. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1970-9
    Tre store industribrande gav i løbet af 1978 genlyd i de landsdækkende medier og fik sågar en brandekspert fra Danmarks Tekniske Højskole - senere Universitet, til at komme til byen, for at se på ruinerne. Ilden fik godt fat i både Flügger-fabrikken på Ole Rømers vej, Gori-værket ved Fynsvej og Dansk Kraftemballage på Jens Holms Vej, og der skete store skader alle tre steder. Men alle tre fabrikker blev også genopbygget. Billedet viser skaderne på Dansk Kraftemballages fabrik. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1970-10
    I Jernbanegade lukkede det ikke længere så populære dansested Palmehaven/Trocadero i oktober 1974. Bygningerne blev i stedet udlejet til den unge filmentusiast Jens Erik Kris, der i 1975 åbnede Biografen 1+2. I starten kneb det for den unge Kris at få fat i de store premierefilm, for dem sad byens to andre biografer på, men efterhånden fik han fat i markedet, og siden hen overtog Kris byens andre biografer, der til sidst endte med at flytte ud i Kolding Storcenter. Foto: Kurt Nielsen/Kolding Stadsarkiv
  • 1970-11
    Kaalunds Fabrikker var en af byens kendte, gamle fabrikker. Den lå gemt inde bag ældre huse på den nederste del af Dyrehavevej - den del af vejen, der først i årtiet skiftede navn til Dyrehavegårdsvej, da Skovvangen blev bygget og fysisk delte Dyrehavevej op i to halvdele. Kaalunds Fabrikker blev opkøbt af en konkurrent i 1977, og i 1978 lukkede produktionen i de gamle bygninger. De forsvandt fra jordens overflade i 1973. Foto: Kolding Stadsarkiv
Ugeavisen Kolding

Forrige år lukkede hun Orange Scene: Til sommer tager Jada med Grøn-karavanen

Annonce
Ugeavisen Kolding

Prinsesse åbnede udstilling på Koldinghus - den viser prinsessekjoler fra flere årtier

Annonce
Ugeavisen Kolding

Klumme: Internationale studerende er en gave for Kolding

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Tidligere håndboldspiller og mægler-kollega er nye på byens boligmarked: - Det er gået over al forventning

Ugeavisen Kolding

Endnu flere af os skal køre sammen: 986 har meldt sig til samkørsel på et halvt år

Ugeavisen Kolding

Ildsjæl hædret for sin utrættelige frivillige indsats: Derfor får han prisen

Ugeavisen Kolding

31-årig bliver selvstændig frisør på særligt sted: Nurhan kan klippe dit hår, mens du tanker bilen

Ugeavisen Kolding

Danmarks bedste klejsmed er 21 år og kommer fra Sjølund

Ugeavisen Kolding

Uddannelsessted med 1000 studerende og 140 ansatte får ny rektor

Ugeavisen Kolding

Supermarked købte topmoderne pant-automat: - Det har givet os mange nye kunder - især fra nabobyerne

Ugeavisen Kolding

Kolding-restaurant er med i ny landsdækkende gastronomisk festival

Annonce