Annonce
En vejomlægning af Jens Holms Vej i Koldings inderhavn blev den direkte anledning til, at Fiskehuset lukkede, slukkede og til sidst sejlede sin egen sø ud af havnen. Væk var det sidste flydende fiskeudsalg i Kolding. Bare få årtier tidligere lå der flere flydende fiskehuse ved siden af hinanden langs tværkajen inderst i havnen. Foto: Kolding Stadsarkiv
Ugeavisen Kolding

SE BILLEDERNE: Historier om en by - 1990’erne - Kolding bliver en international konferenceby

HISTORIE. Byen fik nye fine hoteller, internationale topmøde og et nyt indkøbsmekka. Derimod var en tidligere russisk ubåd ikke velkommen i Kolding.

Annonce
  • 1990-1
    En vejomlægning af Jens Holms Vej i Koldings inderhavn blev den direkte anledning til, at Fiskehuset lukkede, slukkede og til sidst sejlede sin egen sø ud af havnen. Væk var det sidste flydende fiskeudsalg i Kolding. Bare få årtier tidligere lå der flere flydende fiskehuse ved siden af hinanden langs tværkajen inderst i havnen. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1990-2
    Først kom Hotel Scanticon (nu Comwell) i 1986. I 1990 åbnede så Hotel koldingfjord og Scandic, og i 1991 byens nye teatersal, der også kunne bruges til konferencer og andre store møder og messer. Teatersalen blev bygget sammen med hotel Scanticon, og var meget omdiskuteret, til at begynde med, men i vore dage er der ikke mange i Kolding, der vil undvære den. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1990-3
    BILLEDE 3: Det gav store bilkøer og sågar omtale i radioavisen, da Kolding Storcenter åbnede i 1993. Folk kom langvejs fra, for at købe de mange gode tilbud, og tilstrømningen til storcentret er fortsat lige siden, så centret, selv om det gennem årene har fået konkurrence fra mange lignende centre i Danmark, til stadighed har formået at fastholde sin position som et af de bedst besøgte indkøbscentre i det vestlige Danmark. På billedet fra åbningsdagen ses et udsnit af de mange kunder, der på forskellig vis transporterede dem selv og deres varer til og fra Kolding Storcenter. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1990-4
    BILLEDE 4: Da Kolding storcenter hurtigt blev en succes, gik der ikke mange år, før de næste udvidelser af centret kom til. Endeligt udbygget blev centret i 1999, hvor der også blev plads til seks store biografsale med i alt 902 pladser. Siden Kolding Storcenter åbnede på en bar mark mellem Kolding og Bramdrupdam, er resten af de omliggende områder også udbygget med butikscentre, således at Kolding for alvor har fået det andet centerområde, som byrådet diskuterede men ikke kunne enes om i 1970'erne. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1990-5
    BILEDE 5: Byen vil gerne tiltrække turister, og et af stederne, de kan bo, er i Kolding Byferie, der blev opført midt i 1990'erne. Feriebyen er kendetegnet ved en anderledes arkitektur, skabt af Troels Hasner og Ole Justesen. Idéen med feriebyen er, at turisterne skal bo inde midt i byen og udnytte de aktiviteter, der findes her. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1990-6
    Et af de steder, turisterne i Kolding Byferie kan tilbringe deres tid i byen, er i Slotssøbadet. I 1995 genåbnede det Kolding Bad som et nyt stort badeland, og så behøvedes byens badeglade befolkning ikke længere at køre til Fredericia, for at prøve en vandrutchebane og hvad Slotssøbadet ellers kunne byde på af herligheder. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1990-7
    Et af de kontroversielle emner, som virkelig delte byens befolkning i to vande - om man så må sige, var spørgsmålet om ubåden. Et arbejdsløshedsprojekt havde fået en skrotklar russisk ubåd foræret, og nu skulle den så gøres til en publikumsmagnet. Men NIMBY-effekten slog til, da først den sorte ubåd var blevet placeret i et hjørne af Kolding Fjord, lige ud til Skamlingvejen og ud for Marina Syd. NIMBY-effekten - Not In My back Yard - går ud på, at man gerne vil have et eller andet, bare ikke lige der, hvor man selv bor. Ubåden skæmmede udsigten og ville få husene til at falde i værdi, frygtede en række beboere i Tved og Rebæk, og det skabte en folkestemning imod ubåden, som enhver lokalpolitiker, der frygter for sit sæde i byrådet efter næste valg, ikke kunne sidde overhørigt. Desværre medførte ubåds projektet også, ingen lokalpolitiker i mange år derefter ikke turde lægge navn til nye spændende eller provokerende kulturprojekter i byen. Foto: Kolding Stadsarkiv
  • 1990-8
    Det var ikke kun det betalingsdygtige publikum, der blev kræset for. De mindre bemidlede fik i 1994 et kommunalt betalt arkitekttegnet skur stillet til rådighed, hvor der kunne nydes øl og andre flydende væsker - og til tider også væsker, der måtte sendes ind i kroppen ved hjælp af en kanyle. Drukskuret, som det blev kaldt i daglig tale, blev placeret ved Skydebanen og Munkensdam, ikke langt fra det nye gymnasium. Skuret blev året efter fulgt op af Folkekøkkenet, der i 1995 åbnede på Haderslevvej. Foto: Kolding Stadsarkiv
Ugeavisen Kolding

Danmarks bedste klejsmed er 21 år og kommer fra Sjølund

Annonce
Ugeavisen Kolding

Uddannelsessted med 1000 studerende og 140 ansatte får ny rektor

Annonce
Ugeavisen Kolding

Supermarked købte topmoderne pant-automat: - Det har givet os mange nye kunder - især fra nabobyerne

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Kolding-restaurant er med i ny landsdækkende gastronomisk festival

Ugeavisen Kolding

Se alle de flotte kjoler, en prinsesse har båret: Ny udstilling klar på Koldinghus

Ugeavisen Kolding

Tre blokke skal rives ned, og nyt plejehjem skal bygges: Nu har beboerne stemt om planen

Ugeavisen Kolding

Spisested i midtbyen er lukket: Genåbner allerede i eftermiddag på nyt streetfood-område

Ugeavisen Kolding

Awardshow rykker fra København til Kolding: Lokal forening skal være medvært

Ugeavisen Kolding

Se billederne: Hundredvis af hunde indtog motocrossbane

Ugeavisen Kolding

Klumme: En ode til særlige buschauffører

Ugeavisen Kolding

Grøn giver popband debut og byder hitmager velkommen tilbage

Ugeavisen Kolding

Nu har du chancen for at følge din drøm om at blive sanger: X Factor besøger Kolding og holder pop up-castings

Ugeavisen Kolding

De drak vand af den som børn - og nu springer 90 år gammel kilde igen: - Det er jo kæmpestort

Annonce