Har du lyst til at opleve Lukas Graham, DAD og Aqua, når de kommer til Kolding med Grøn Koncert fredag 20. juli? Så læs med her.
Kolding: Ugeavisen har fået 10 billetter til Grøn Koncert i Kolding, og dem udlodder vi to styk ad gangen. Vi er med andre ord på udkig efter fem heldige vindere, som får mulighed for at invitere en ven med til årets helt store koncertbrag, når Grøn Koncert lægger vejen forbi Kolding fredag 20. juli.
På plakaten står Lukas Graham, D-A-D, Suspekt, Aqua, Phlake, Cisilia og Joey Moe. Dertil kommer den nye Ghettoblaster-scene, som præsenterer nye og mindre kendte kunstnere som Ericka Jane og Iris Gold samt de to DJ's Josefine Winding og Emma Acs.
Sidste år deltog 15.000 i musikfesten i Kolding, som for andet år i træk ligger på en fredag.
Koncertrækken starter 19. juli på Amager og drager derefter vest på, hvor Kolding står først for, inden karavanen triller videre til Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense og Næstved for at slutte af i København igen.
I år er det 36. gang, Grøn Koncert drager på turné for at samle penge ind til Muskelsvindfonden, som støtter mennesker med muskelsvind og deres familier.
-
Foregår fredag 20. juli på Seest Boldklubs baner på Hylkedalvej i Kolding.Koncertpladsen åbner kl. 13 og lukker kl. 21.30.
Der er parkering ved hovedindgangen på Hylkedalvej. Det koster 40 kr.
Sydtrafik indsætter ekstra pendlerbusser, som kører fra busterminalen på Mazantigade direkte til koncertpladsen fra kl. 12 og resten af dagen. Busserne kører tilbage mod busterminalen igen, når koncerten er slut kl. 21.30.
Læs mere på www.groenkoncert.dk/kolding.
Deltag på Facebook
Konkurrencen om koncertbilletter kører på Ugeavisen Koldings Facebookside www.facebook.com/koldingugeavis.
Her skal man skrive, hvem man vil invitere med til Grøn Koncert i Kolding og hvorfor, det netop er jer, som skal vinde fribilletterne.
Mandag 16. juli finder vi de fem heldige vindere, som modtager billetterne pr. mail.